Det Nye BLÅ, eller blot Det Nye, som vi kalder det til hverdag, er Nordbyens nyeste samlingssted!

Efter mange fantastiske stunder på Klosterport var tiden til, at vi skulle prøve kræfter med nye muligheder.

Det Nye befinder sig på den bedste lokation i Århus N, lige ved nybyggede lejligheder og Storcenter Nord. Derfor vil vi også være det bedste sted at komme hen, når man skal opleve noget nyt i Århus N.

Vi kan byde på kaffe, vin og øl til alle, der mangler et nyt sted at slappe af i hyggelige omgivelser.

Hvad kan du forvente af Det Nye?

Drømmen for Det Nye er, at vores koncept med både barbershop og musikcafé kommer til at eksistere i en fuldstændig symbiose. I dagstimerne driver vi barbershoppen, der sikrer at enhver mand kan føle sig som den bedste version af dem selv. Når aftentimerne nærmer sig, åbner vi op for alsidige arrangementer. Livemusik, tapasaftener og standup shows er blot nogle af de mange hyggelige arrangementer, vi har stablet på benene før hen og kommer til at gøre igen.